Direkt zum Inhalt
Schließen (Esc)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% rabat på dit første køb

Vær den første til at modtage tilbud, nyheder og tips til hud- og hårpleje

Undgå tørt og elektrisk hår i de kolde vintermåneder

Undgå tørt og elektrisk hår i de kolde vintermåneder

Den kolde vinterluft og den lave luftfugtighed kan for mange føre til tørt og elektrisk hår. Når kulden udenfor kombineres med tør varme indenfor, bliver håret ekstra udsat og mister let sin naturlige fugtbalance.

Derfor deler vi vores bedste råd til, hvordan du undgår tørt og elektrisk hår om vinteren.
Med den rette plejerutine og fokus på fugt, kan du passe godt på dit hår - særligt i de kolde vintermåneder.

1. Skru ned for varmen

Selvom det kan være fristende at tage et langt, varmt bad, når vinterkulden rammer, er det ikke ideelt for håret. Meget varmt vand fjerner hårets naturlige olier og kan gøre håret mere skrøbeligt, tørt og elektrisk. Skru derfor ned for temperaturen, forkort tiden i badet, og overvej at trække hårvasken en ekstra dag hvis muligt.

2. Vælg den rette shampoo bar

Den rette shampoo er afgørende, hvis du vil undgå tørt hår om vinteren. En mild og plejende shampoo bar kan gøre en stor forskel, når håret har brug for ekstra næring og fugt.

Vores Havtorn shampoo bar er særligt velegnet i vintermånederne. Den er rig på vitaminer, antioxidanter og nærende olier, som hjælper med at tilføre fugt til tørt hår.

Har dit hår særlige behov, kan du med fordel læse vores guide til valg af rette shampoo bar.

3. Ekstra fugt

Fugt, fugt, fugt. Håret har brug for ekstra fugt i vinterperioden, og mangel på fugt er ofte årsagen til både tørt og elektrisk hår. Afslut derfor hver hårvask med en god balsam. Vores Havtorn balsam bar er fyldt med fugtgivende ingredienser og giver dybdegående pleje til tørt hår.

Alle Kystnærs balsam bar kan desuden bruges som en nærende hårkur. Lad balsam baren sidde i håret i 4-5 minutter - gerne længere, før den skylles ud. Det giver ekstra fugt og gør håret mere modstandsdygtigt over for vinterens påvirkninger.

4. Den rette hårbørste

En hårbørste er ikke blot en hårbørste. For at passe bedst muligt på dit hår er det vigtigt at vælge den rette hårbørste, der skånsomt reder håret igennem.
Hos Kystnær finder du et særligt udvalg af hårbørster fra Bamboovement. Børsterne er med sine afrundede bambuspigge antistatiske, og glider let igennem håret uden at knække eller rive i håret.

Vi håber at denne guide har givet dig inspiration til, hvordan du passer bedre på dit hår i vintermånederne. Med fokus på fugt, skånsom pleje og de rette produkter kan mange af problemerne med tørt og elektrisk hår forebygges.

Kærligst Kystnær

Älterer Post
Neuerer Post

Hinterlassen Sie einen Kommentar

Suchen

Back to top

Einkaufswagen

Ihr Einkaufswagen ist im Moment leer

Einkauf beginnen