Direkt zum Inhalt
Sådan bruger du en shampoo bar

Sådan bruger du en shampoo bar

En shampoo bar kan hurtigt blive en naturlig del af din hverdag.
Men hvis du aldrig har brugt shampoo i fast form før, kan det føles lidt anderledes de første par gange, indtil din nye hårplejerutine er blevet en del af din hverdag.

I denne guide viser vi, hvordan du får den bedste oplevelse med din shampoo bar, hvordan du opbevarer den korrekt, og hvordan du får mest muligt ud af den.

Hvad er en shampoo bar?

Helt kort er en shampoo bar er shampoo i fast form.
I stedet for flydende shampoo i plastflasker får du et koncentreret produkt uden unødige tilsætningsstoffer, som skummer let i vådt hår og holder længe i brug.

Mange vælger shampoo bars fordi:

- Det er et alternativ til flydende shampoo 
- De fylder mindre i badet
- Er nemme at have med på farten
- Holder længe
 Gør hårvasken mere enkel

Sådan bruger du din shampoo bar

1. Gør håret vådt

Start med at gøre håret grundigt vådt.
Vand hjælper shampoo baren med at skumme og gør det nemmere at fordele produktet i hovedbunden.

2. Før shampoo baren rundt ved hovedbunden

Før shampoo baren direkte rundt ved hovedbunden til det skummer let.
Du behøver ofte mindre produkt, end du tror, da shampoo baren er koncentreret og drøj i brug.

3. Massér hovedbunden

Massér hovedbunden grundigt for en dybderensende effekt og for at øge blodcirkulationen.
Lad gerne shampooen sidde et minuts tid inden du skyller håret.
Hvis du bruger stylingprodukter, eller der går længere tid mellem hårvask, anbefaler vi at vaske håret to gange.

4. Skyl håret grundigt

Vask håret igennem til al shampoo er skyllet ud.
En grundig skylning hjælper håret med at føles let, rent og luftigt efter vask.

Afslut med balsam bar

Vi anbefaler altid at afslutte hårvasken med en balsam bar for ekstra pleje af håret.
Balsam hjælper med at tilføre dybdegående fugt, gøre håret blødere og gøre det lettere at rede ud.
Find din foretrukne balsam bar her.

Sådan opbevarer du din shampoo bar

For at forlænge levetiden på din shampoo bar er det vigtigt, at den får lov til at tørre mellem brug – gerne på en loofah sæbeholder eller anden sæbeskål med mulighed for optimal tørring.
Undgå at lade shampoo baren ligge i vand eller i direkte sollys.

Korrekt opbevaring mellem brug har stor betydning for holdbarheden af din shampoo bar.

Hvilken shampoo bar skal jeg vælge?

Hos Kystnær finder du et udvalg af forskellige shampoo bars til forskellige behov og hårtyper.
Find den rette shampoo bar til dig, i vores guide ”Find den rette shampoo bar” eller tag et kig på udvalget her.

Hos Kystnær ser vi hårvask som mere end bare en rutine.
Det er små øjeblikke i hverdagen, hvor man kan sænke tempoet lidt og vælge produkter, man har lyst til at bruge igen og igen.

Vores shampoo bars er håndlavede i små batchens, med inspiration fra livet nær havet og er skabt med fokus på gode råvarer, nærvær og enkelhed i badet.

Kærligst Kystnær

Älterer Post
Neuerer Post

Hinterlassen Sie einen Kommentar

Suchen

Back to top

Einkaufswagen

Ihr Einkaufswagen ist im Moment leer

Einkauf beginnen