Naturens styrke i hår- og hudpleje
Mange kender til at bruge rosmarin i madlavning. Den grønne urt er den perfekte smagsgiver i blandt andet gryderetter, men den har i generationer været brugt i både hår og hudpleje.
Rosmarin er kendt for sin friske duft og sine mange egenskaber, som gør den særligt velegnet til brug i hår og hudpleje. Hos Kystnær er vi blevet inspireret af rosmarinens styrkende og balancerende egenskaber – og vi har skabt en serie, hvor rosmarin får lov til at spille hovedrollen.
Rosmarin serien består af tre produkter, der nemt og enkelt kan bruges i den daglige plejerutine.
Rosmarin og hovedbunden
En sund hovedbund er ofte nøglen til et stærkt hår. Rosmarin er kendt for sin evne til at stimulere blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket kan være med til at give bedre betingelser for hårsækkene og dermed øget hårvækst.
Derudover har rosmarin naturlige antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber, som kan hjælpe med at holde hovedbunden i balance. Dette er særligt ideelt hvis man døjer med hovedbunds problemer, kløe eller skæl.
Derfor bliver rosmarin ofte brugt i hårpleje til at:
- Stimulere hovedbunden
- Styrke hårets naturlige modstandskraft
- Skabe bedre balance i hovedbunden
- Bidrage til et sundere og mere levende hår
I vores rosmarin shampoo bar arbejder rosmarinen sammen med plejende ingredienser, der renser håret skånsomt. Efter hårvask kan rosmarin balsam bar tilføre dybdegående fugt og næring til håret, så det føles blødere og lettere at rede ud.
Rosmarin i hudpleje
Rosmarin er kendt for sine rensende og balancerende egenskaber. Derudover indeholder rosmarin naturlige antioxidanter, der beskytter mod frie radikaler og kan forbedre hudens elasticitet.
I hudpleje kan rosmarin blandt andet være med til at:
- Have en rensende og antibakteriel effekt
- Beskytte huden mod påvirkninger udefra
- Støtte hudens naturlige balance
- Give huden en frisk og sund glød

I vores rosmarin sæbe bar er rosmarin kombineret med plejende olier som blandt andet avokadoolie, kokosolie, dansk økologisk rapsolie og sheasmør. Sammen giver de et blødt og cremet skum, som nænsomt renser og beskytter huden.
En serie inspireret af naturen
Vores rosmarin serie er skabt til en enkel plejerutine af både hår og hud. Den friske duft og de naturlige egenskaber gør serien til en del af hverdagen – inspireret af naturen og de naturlige ingredienser som vi holder af at arbejde med.
Skal rosmarin serien være en del af din daglige plejerutine? Så udforsk vores rosmarin serie her.
Kærligst Kystnær
