Danmark Planter Ålegræs
Hos Kystnær betyder havet og naturen meget for os, og derfor er vi stolte af at være med til at danne ramme om en dag, der sætter fokus på havet, naturen og fælles handling.
Den 14. juni fra kl. 10.00 - 13.00
inviteres hele familien med til Danmark Planter Ålegræs på tværs af landet.
Udover at plante ålegræs byder dagen på aktiviteter for børn og familier – alt sammen med fokus på at gøre det både sjovt og meningsfuldt for hele familien at gøre noget godt for havet.
Du kan blandt andet:
- Binde ålegræs og opleve hvordan ålegræs plantes
- Lave din egen krabbestang
- Gå en tur langs Haderslev fjord og Lillebælt
- Blive klogere på havmiljø og naturgenopretning
Danmark Planter Ålegræs er et citizen science-projekt, hvor frivillige bidrager til at plante ålegræs og indsamle data til Syddansk Universitet. Ålegræs spiller en vigtig rolle for biodiversiteten i havet, og projektet er med til at skabe ny viden, der kan styrke den fremtidige udbredelse.
Ålegræs er levested for både fisk og fugle. Men de sidste 120 år er to tredjedele forsvundet med store konsekvenser for livet i havet.
I 2025 deltog over 1.700 danskere landet over – og i år er der grobund for et endnu større opbud.
Projektet drives af Tænketanken Hav i samarbejde med Syddansk Universitet og med støtte fra Nordea-fonden.
Tag familie og venner med under armen, plant ålegræs, sæt fokus på havet og få en god oplevelse sammen.
Du kan blandt andet deltage i Kystnærs baghave:
Ørbyhage 96
6100 Haderslev
eller du kan finde nærmeste lokation nær dig i linket her.
For løbende information, følg gerne projektet på Danmark Planter Ålegræs's Instagram profil.
Vi glæder os til at se jer, til en dag i Kystnærs baghave når Danmark Planter Ålegræs.
Kærligst Kystnær