Forårsmarked på Diddesminde
Lørdag den 28. marts 2026 deltager vi i Forårsmarked på Diddesminde. Et stemningsfuldt lokalt forårsmarked nær Haderslev, hvor nøje udvalgte producenter samles til en dag fyldt med kvalitet, håndværk og gode smagsoplevelser.
Her kan du gå på opdagelse blandt lokale producenter, der præsenterer deres produkter i de hyggelige omgivelser på Diddesminde. Markedet byder også på en pop-up café, hvor du kan nyde en god frokost, kaffe og kage i de hyggeligste omgivelser.
Mød Kystnær
På vores stand kan du opleve Kystnærs håndlavede sæber, shampoo- og balsam bars, som er skabt med inspiration fra naturen, for enden af Haderslev Fjord.
Du kan dufte til produkterne, mærke kvaliteten og høre mere om tankerne bag vores plejeprodukter.
Forårsmarked på Diddesminde er en oplagt mulighed for en hyggelig forårsudflugt, hvor du kan møde lokale producenter, finde unikke produkter og nyde en dag i godt selskab.
28. marts 2026 Kl. 10.00 – 16.00
Errested Kirkevej 20, 6100 Haderslev
Læs mere om begivenheden her:
Forårsmarked på Diddesminde
Jeg håber vi ses, til en hyggelig dag på Diddesminde.
Kærligst Mette