Mewalii hampebind

Mewalii hampebind

Engangsbind med tanke på krop, klima og klode

 

Vi er de to foundere af Mewalii, som har udviklet verdens første engangsbind i over 70% hamp uden bomuld. Men hvorfor bind og hamp? Hamp er en fantastisk plante, når det kommer til bæredygtighed og engangsbind er det mest brugte under menstruation. I dag består størstedelen af bind af plastik og/ eller bomuld, hvilket er belastende for både klima og miljø, og det ville vi ændre på.

Derfor startede vi i Mewalii i 2019 med et mål om at gøre det nemt at være bæredygtig under menstruation. Vi fandt hurtigt ud af hampens fordele, hvor vi bl.a. sparer op mod 28.000 L vand/kg under dyrkning, udbyttearealet er 3x større end ved bomuld, hamp behøver hverken pesticider eller insekticider og meget mere, som du kan læse mere om på www.mewalii.dk.

I januar 2024 kunne vi endelig lancere verdens første dag- og natbind i over 70% hamp uden bomuld, og nu er vi endelig på markedet og glæder os over samarbejdet med Kystnær

Hvad betyder Mewalii egentlig?

”Mewali” er balinesisk og betyder selv tak. Vi har tilføjet et ekstra ”i”, og med det mener vi, at du skal takke dig selv for at gøre noget godt for din krop, klimaet og kloden, når du bruger Mewaliis produkter.

Tak fordi du ville læse med om Mewaliis historie.
Kærlig hilsen Frederikke og Simone

Find hampebindene her

Tilbage til blog

1 kommentar

Kan man ikke få hygiejnebindene uden vinger? Jeg kan ikke ha’ de vinger.
Det lyder ellers som fantastiske bind.

Dorte

Indsend en kommentar